Segways og styrt...

Siden vi var i USA i 2014, har Katrine "sunget" for, at vi skulle prøve at køre på Segways og hver gang har vi måtte skuffe hende med, at hun ikke var gammel nok. Denne gang var der ikke noget at gøre... der er nemlig adskillige firmaer, der lejede ud fra 12 år... 

Efter en skuffende morgenmad på en anden Mels drive-in, tog vi bussen ud til USAs største park, Golden Gate park. Den overgår Central Park i New York, så den er vældig stor.
Her havde vi booket 2,5 times guidet tour på Segways hos SegWay tours. De har fået bedste anmeldelser og levede fuldt ud op til værdigheden...

De første 3 kvarter gik med en grundig gennemgang og afprøvning af segway'en. Selv om vi havde prøvet før, var det rart lige at få genopfrisket færdighederne, selv om vi hurtigt genfandt rytmen. *

Vores guide, Johannes, fra Holland tog os med ud på en rigtig fin rundtur i parken og fortalte om dens historie og parkens mange træer, planter og blomster.
Parken blev designet fra 1871 af havearkitekt John MaLaren, der blev hentet fra Scotland. Han startede helt fra bunden med et goldt landskab af sand. I dag er alle planter, træer og blomster importeret til parken, der er 800 meter bred og 4,8 kilometer lang. 

Parken er bestemt et besøg værd...

Efter ca en times kørsel blev vi beordret til en pause. Den var tiltrængt, for man bruger nogle muskler, man ikke troede, at man havde ;-).
I pausen gik vi lidt ind i parken, hvor vi stødte på en lille mindelund for de mennesker, der var døde af AIDS. Området er det eneste sted i parken, der bliver passet af frivillige.
I den lille mindelund sad der to musikere og spillede irsk folk. Meget stemningsfuldt og en godt minde at have med fra turen.

Mindelunden med blomster og navnene på de afdøde printet i fliserne

Kort tid inden vi nåede til vejs ende, var Katrine så uheldig, at køre ind i den forankørende kvinde og styrte. Katrine blev naturligvis forskrækket og slog sig, men efter noget tid, kunne vi konstaterer, at det bare var et slag på albuen og en hudafskrabning. Det betød, at vi slap for en tur på skadestuen og evt. arm i gips... 

I morgen går turen syd over mod LA og den varme, vi har savnet :-)