torsdag den 20. juli 2017

Broardwaybilletter og gensyn med tidligere elev...

Vi tager det stiiiiillllleeeee og rooooollliiiiigggt her i New York.
Står sent op og kommer senere i seng, fordi det er så hyggeligt at opleve byen om aftenen. Her til aften gik vi hjem i 26-28 graders varme... fugtig varme, så den er lidt trykkende. Vi drikker rigeligt vand, og kan hurtigt mærke, hvis vi ikke har fået nok. Er der væske underskud, får man lynhurtigt ondt i hovedet og bliver utilpas. Det blev forstærket i dag, af at solen var ret kraftig. Så er det godt, at alle Foodtrucks sælger 1/2 liters vand til 1$... ja de skal jo også leve!. Godt at kursen på dollar er faldet med ca 10% siden vi bestilte rejsen i foråret. Lige nu er kursen nede på 6,45... og vi glæder os (for en begrænset tid) over Trump og alle hans skandaler, fordi de påvirker kursen i negativ retning ;-).


Vi bor på 28. st., en blomstergade. Når vi går ned ad den, er det som at gå gennem en subtropisk regnskov... har kun prøvet det i Randers, men det er en fornøjelse, at gå gennem alle de dufte i en ellers meget trafikeret og beskidt by. Hele gaden er plastret til med blomsterforretninger, vel ca. en 12-15 af slagsen.
Vi havde hjemmefra besluttet, at vi ville se en Broardway-musical. På Times Square sælges restbilletter nedsat med 40-50% af standardprisen et par timer før Showtime. De største af slagsen, Hamilton, Lion King og Alladin, bliver ikke sat på "udsalg", da de bliver revet væk, så vi gik på jagt efter de mindre kendte. Standardprisen på de sekundære musicals ligger på ca. 150-175$ og de store koster ca. 300$ pr. billet. Mens jeg tog op til Central Park efter et kort over parken, så vi kunne forberede os på vores tur der op i morgen, stillede Bente og pigerne sig i kø.

Det er fantastisk hvilken ro, man oplever i det øjeblik, man træder 50 meter ind i Central Park. Tænk sig en gang, at så stor en park, har fået lov til at blive liggende i en så stor Storby! Vi glæder os til roen i morgen.



Efter nogen ventetid på billletterne og udsigten til endnu 45 min. i kø, droppede Bente og pigerne ud af køen.

Times Square

Vi havde nemlig en aftale med en skøn tidligere elev fra Tommerup, AnnSofie, der er her ovre i 3 uger på Summerschool for at læse et fag på hendes Design og kommunikationsuddannelse.
AnnSofie havde jeg i 06/07, så det var godt at se hende igen...


Dejlig at snakke med hende igen og høre om hendes uddannelse og samtidig drøfte "den klassiske rundrejse", som hun og hendes kæreste skal på om 14 dage, når hun er færdig med Summerschool. En lille sjov ting var, at AnnSofie er herovre sammen med 3 andre danske piger. De har lejet en 2/3 værelses lejlighed med udsigt til Central Park af et dansk par, der studerer her ovre. Lejligheden koster normalt 38000,-/mdr. i husleje!!! Det er lidt andre priser end i København, selv om priserne er godt på vej ;-).

Her til aften spiste vi på en ret god restaurant... , The Herold, på hjørnet af Broardway/32. st., da det nok er sidste aften med tid til aftensmaden (hvis vi altså får billetter til musical i morgen).

I får lige et par billeder af deres mange forskellige lamper, indendørs som udendørs...






Og da vi gik hjem, gik der lidt Skyskraber-spir i den. Det sidste er fra Empire State Building.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar