mandag den 10. juli 2017

Pasta pølseret og glædeligt gensyn...

Endnu en dag med god tid til at komme ud af sengen. Vores eneste deadline var dog, at vi gerne ville have lidt morgenmad på motellet. Katrine var ligeglad, for hun skulle bare ha varmet lidt af den pastaret, hun fik med hjem fra Red Lobster i går. Jeg er meget imponeret af de amerikanske restauranter. Ikke EN eneste gang har vi hørt et grynt eller noget, over at vi bestilte 3 retter og en ekstra tallerken til os fire, eller at vi kun ønskede vand til maden.... eller at vi ønskede at få resten af maden med hjem i en doggybag. Det er helt normalt her ovre, og man skal ikke skamme sig over det. Sådan er kulturen og hvor er det rart, at man ikke skal tænke (så meget) på madspild. Vi har i øvrigt ikke kunne spise op endnu, selv om vi kun har bestilt 3 retter!

Efter en fornuftig nats søvn, der kun blev afbrudt et par gange af overboerne, der trampede rundt (sikkert meget stille i deres terminologi), drog vi videre mod Santa Monica, kun afbrudt af en sidste tur i Outlet.
På vej ud af byen kom vi forbi dette skilt... vi er alle vegne... Worldwide :-D...


Det vigtigste ved dette outlet, var det helt igennem uimodståelige overtrukne æbler fra Rocky Mountain Chocolate Factory... De smager himmelsk og findes i et utal af varianter.



Nu var det tid at vende bilen mod Santa Monica og familien Tarsky, som vi lærte at kende for tre år siden, da vi senest var i Santa Monica. Det var Melissa og Brians baghus vi havde lejet dengang og som vi lejer igen i fire dage. En ualmindelig sød og gæstfri familie, der har to søde børn, Elisabeth og Sarah, der lige nu stå ude på vores terrasse og plapre løs med vores Sarah og Katrine... på amerikansk. Sidst foregik det med Google Translate... nu kører det bare. Skønt at opleve. Elizabeth og Katrine har i øvrigt holdt kontakten siden 2014 på HangOuts  mv. De har den fælles store passion, der hedder Potter ;-)...
Katrine kunne slet ikke komme hurtigt nok videre, så hun kunne se Elisabeth igen. Vi havde bare ikke kalkuleret med Rush hour... eller hvad man kalder det en søndag eftermiddag, hvor alle LA'erne skal tilbage til byen efter en udflugt ved nordstranden.

Vores lille baghus med egen indgang

Hovedhuset... familien Tarskys hus 
Udsigten fra vores terrasse


Udsigten til naboens citrontræ... det er da meget charmerende :-)
I aner ikke, hvor dejligt en portion med pasta og pølser med salat kan smage, når man har levet af restaurantmad i 14 dage i streg, Derfor var det første vi gjorde, efter at have indkvarteret os og Bente havde sat den første af mange vask over ;-), at tage ned og handle ind i Trader Joe's (supermarked) til morgenmad, frokost og 2x aftensmad. En af dagene er vi inviteret til Roastet chicken hos fam. Tarsky og en dag skal vi spise på "verdens bedste" pizzareataurant...

Vores stue og spisestue... fyldt med vasketøj!

Soveværelset

Pigernes værelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar