fredag den 30. juni 2017

Page 1, page 2 og Majestic view...

I dag havde vi ikke så travlt med at komme ud af døren.
Vi var kommet ret sent til hotellet efter at have kørt i knap tre timer fra Grand Canyon. I dag ville vi nok have valgt ikke at køre så langt efter at have set solnedgangen. Vi var trætte, men der var ikke nogen hoteller tættere på GC. Hampton hotel er et rigtig fint og køligt! hotel med fin komfort og glimrende morgenmad. For en gangs skyld var der andet end frosted cornflakes og ristet toastbrød. I dag kunne vi mæske os i vafler og lækre boller, juice og bacon and eggs...

Dagens første mål var Horseshoe bend. Sidste gang vi var her ovre, kunne vi ikke finde stedet, så vi havde glædet os til at se stedet med egne øjne og ikke bare på Google. Horseshoe bend er, ligesom Grand Canyon, dannet af Coloradoflodens strøm gennem mange mange år.


Horseshoe bend lå ca. 800 meter fra vejen og parkeringspladsen. Umiddelbart ikke nogen sag, men i 36 graders varme, sandsti og kuperet terræn, var vi godt møre efter en fantastisk smuk udsigt til dette naturfænomen. Absolut et besøg værd!

Inden vi tog af sted, havde Bente læst om Antilope Canyon, et helt fantastisk sted. Man kan ikke tage dertil på egen hånd, kun på guidet tour. Jeg havde ingen forventninger, men stolede på Bentes dømmekraft :-)... Vi blev ikke skuffet! Her et par billeder, der ikke retfærdiggør virkeligheden.

Over stok og sten...

Indgang til køften...

Vi blev transporteret i fint affjedrede firhjulstrækkere ud til Antilope Canyon.



Et øje...

The heart...

Løvehoved..

Guiden førte os ind gennem en smal lukket kløft med mange flotte formationer og lysindfald, der gjorde turen til en smuk og uforglemmelig tur.

Herefter gik turen til Springdale i Zion nationalpark. Vi havde set forkert på køretiden, så den tog lidt længere tid end forventet. Derfor måtte vi desværre opgive at gå turen op til Zion Overlook, hvor man får et helt fantastisk udsyn over Zion-dalen. Der er ikke noget at sige til, at mormonerne døbte dette sted for Zion, for man kan godt sætte sig ind i den stemning, de var i, da de kom på på toppen af Carmelbjerget og så ud over dalen. Det må have været oplevelsen, af at være nået til paradis eller Zion...
Der er så smukt her at man kan blive her i meget lang tid. Lige nu er vi har kun en overnatning inden turen går videre til Las Vegas -syndens by... lidt af en kontrast :-)

Udsigten fra vores hotelværelse i Springdale, Zion. Den er da ok :-)


torsdag den 29. juni 2017

Nørderi og storslået natur...

En af de vigtigste ting på et roadtrip, er maden. Vi har haft Continental breakfast inkluderet i vores overnatninger ind til nu, men det er vist kun til at lægge bunden.
I dag valgte vi at tage på en diner og få morgenmad/frokost.


Vi har erfaret, at vi uden problemer an blive mætte, hvis vi bestiller 3 portioner til os 4 og med en ekstra tallerken. Det er helt almindeligt, men den første gang vi gjorde, var vi noget spændte på reaktionen. Det er HELT almindeligt og noget af det mest naturlige. 
I dag stod den på pandekager med chokolatechips og bananer til Sarah, Scramble egg, bacon og pandekage til Katrine, mens Bente og jeg delte en portion med hashbrowns (revet stegt kartoffel) og noget udefinerbart men meget velsmagende "noget". 

Katrine er, som mange af jer ved, rigtig  vild med at læse. Nu har hun slået sig på de engelske udgaver. Hun havde spottet, at der lå en Barnes & Nobles, stor boghandlerkæde, i Flagstaff, hvor vi overnattede. Derfor var det selvskrevet, at vi lige skulle runde den før vi satte kursen nordpå.

'

Både Katrine og Sarah fik et par lækre bøger, mens jeg kunne surfe over en kop kaffe:-)

Herefter gik turen mod Grand Canyon, ca. halvanden times kørsel. Vi var spændt på om det kunne leve op til den storslåede oplevelse vi havde for 3 år siden. Det var HELT vild flot og bjergtagende. Jeg kan ikke få nok af dette storslåede naturfænomen. Et MUST hvis man er på de kanter. 
Vi var først der ude om eftermiddagen, for at tage der ud til solnedgang. Det var to helt forskellige oplevelser. Solnedgangen i Grand Canyon er en helt særlig oplevelse pga. de skygger, der dannes efterhånden som solen går ned over kløften.





Der er iøvrigt 98 km. fra der hvor vi står, til modsatte side af kløften. Samtidig er der 2,5 km. fra hvor vi står, til bunden af kløften, hvor Colorado River løber. 

På det sidste billede er solen ved at gå ned. Det er de helt særlige farver og skygger, der gør sunset i Grand Canyon til at være noget helt specielt.


onsdag den 28. juni 2017

VARM nat med tog i baghaven... og et naturfænomen...

En lidt forsinket blogopdatering, da jeg simpelthen var for træt til at skrive i går aftes.
Som skrevet tidligere, var der MEGET varmt i Needles +47 grader. Der var a/c på vores hotelværelse, men den larmede, så man ikke kunne sove, så ganske kort tid efter at den var slukket, var der 50 grader på værelset. Jeg tror egentligt, at pigerne og Bente sov rimeligt, men jeg sov højest i 1 eller 2 timers intervaller pga. varmen og jetlag. 


Egentligt er der ikke meget at berette fra en dag med meget transport, men...

Efter en kort og spartansk Continental breakfast var vi klar til at vende snuden mod Flagstaff. Vi boede jo lige ud til The historic route 66, og på den anden side af vejen var denne udsmykkede mur, vi var nødt til at få et billede af til gemmerne.



Denne dag bød på nogen timers kørsel, så vi glæder os over at vi har fået en rigtig lækker bil. Det betyder noget, når vi skal tilbagelægge ca 5000 km på de 3 uger, at der er ordentlig sidekomfort og god plads. Sidste år havde vi en Lincoln og på papiret var det en god bil, men den viste sig at være alt for lavt gearet og sidekomforten var ikke særlig god. I år har vi en Ford Explorer, hvor man sidder højt og momentet er solidt.



Dette billede illustrere meget fint udsigten i de 2 ud af 3 timers kørsel ml. Needle og Flagstaff. Egentlig ret kedeligt, men det er helt fantastisk at køre der, for det er netop dér, at vi oplever de kæmpe vidder og HVOR højt der er til loftet. Det er næsten ikke til at få nok af, og så lever vi med at chaufførerne på det store trucks kører vandvittigt stærkt.

Efter at have afleveret vores bagage på hotellet i Flagstaff og smurt en sandwich, gik turen videre til Meteor Crater ca. 70 km. øst for Flagstaff. Det ligger ude in the middle of nowhere. Det var en helt speciel oplevelse at stå på toppen af dette krater og opleve, hvilke naturkrafter, der har været på spil for at udrette dette kæmpe hul. 

Det var ret blæsende på toppen af kratret

170 meter dyb og 1200 mter i diameter. 

Metorit
Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på over 170 meter. Krateret blev dannet for 50.000 år siden af en 50 meter stor, og 300.000 ton tung jernmeteoroide, der kom med en fart af 12-13km/s og en energi på 10 megaton TNT.

Krateret er omgivet af ørken så langt øjet rækker... ret fascinerende

Hjemme i Flagstaff ventede feriens første besøg på Olive Garden, en god italiensk restaurant med fine pastaretter og ikke al for fed mad. Den fede mad kan vi nok ikke undgå helt på resten af ferien.


tirsdag den 27. juni 2017

Outlet, tre ørkner og ekstrem varme...

Denne nat blev som de fleste oven på en oversøisk rejse, nemlig med en del uro i kroppen og knap så meget søvn. Vi gik ret sent i seng, men jeg vågnede ca. kl. 02, gik på wc og vendte og drejede mig adskillige gang for til sidst at ende på toilettet iført min bærbare. Jeg kan ikke lade være med at tænke arbejde de første dage efter at sommerferien er begyndt. Denne dag/nat var ingen undtagelse og derfor udnyttede jeg tiden til at få skrevet en del af min velkomsttale til eleverne på årgang 17/18 :-)...

Vi var ude af sengen lidt over 7 og fik ret hurtigt overstået den continentale morgenmad, der bla. bestod af sukkeret morgenmadsprodukter, ristet toastbrød med sød gelly og kaffe/te. Fornøjelsen er til at overse, men vi fik lidt i maven, så vi kunne holde et par timer til vi fandt et alternativ.
Allerførste dagsprogram var indkøb i den lokale Wal-Mart. De tre vigtigste indkøb var vand en masse, en køleboks og 2 kg. isterninger. Vi vidste, at dagen ville blive meget hed, så derfor SKULLE der nedkøles vand til turen.
Alting er bare større herovre... selv løgene :-)

Vi diskuterede lidt om det var en mand eller kvinde, der havde stået for denne stjerneparkering... I må selv vurdere :-)

Dagen var planlagt til at starte med Outletbesøg i Palm Spring Desert. Vi havde alle brug for nogle småanskaffelser ifm. ferien, så vi blev hurtigt enige om, at 3 timer var nok. Det lykkedes os at holde os inden for den estimerede tid, så vi kunne køre mod anden overnatningsdestination i Needles.
De få timer vi var i Palm Springs, var egentlig ret lune. Temperaturen sneg sig om på ca. 42 gr. i løbet af de tre timer, vi var der, men det skulle vise sig at være vand ift. hvor varmt det blev senere.

Ud over føromtalte Palm Spring-ørkenen, skulle vi nå igennem to andre på de ca. 300 km, der lå foran os. Først var det Joshua Tree, en nationalpark med træer, der lægger navn til U2s ikoniske og fantastiske album The Joshua Tree, et af alle tiders bedste albums. Kort efter ramte vi Mojave-ørkenen. Den er ekstrem gold og MEGET, MEGET varm. For to år siden var vi i Death Valley, hvor der var 47 grader. Vi havde lovet hinanden, at det behøvede vi ikke igen, men endnu engang kom vi til at opleve, at få svedet næsehårene, da vi trak vejret gennem næsen. 47 gr. er godt nok lunt!







Nu behøver vi ikke SÅ varmt vejr mere på denne ferie. Der blev hældt adskillige flasker vand ned i den ekstreme varme. 

Nu er vi så nået til vores hotel i Neddles. Et udemærket hotel, som kun bruges som overnatningshotel. Vi skal videre i morgen, så kravene er ikke så høje ud over at det skal være to Queensize-senge og at der skal være ordentligt wifi ;-). 
Her til aften forsøgte vi at gå hen til vores aftensmads-restaurant, men måtte opgive pga. varmen. Det var simpelthen FOR varm til at bevæge os mere end 50 meter.
Fik jeg iøvrigt fortalt, at vi bor på den historiske Route 66? Det er måske derfor at benzinpriserne er hævet med 33% ift. LA!
Maden var iøvrigt fin, men udsmykningen i reatauranten var bare noget særligt :-)



Jeg fortsætter ufortrødent med at skrive. I er velkommen til at kommentere eller stille spørgsmål, så vil vi forsøge at svare efter bedste evne. God vind i DK... her er den ihvertfald mere end lun :-)




mandag den 26. juni 2017

24 timer undervejs...

Kære alle
Denne opdatering har vi glædet os til at poste.
Vi er fremme ved vores første hotel efter mere end 24 timers rejse. Nu hedder destinationen LA, temperaturen er 30 gr.-ish og vi er godt trætte alle mand.

Rejsedagen er egentlig gået ganske fornuftigt, bortset fra at vi kom 2 timer for tidligt ifg. British Airways' tidsregning. Ventetiden blev brugt fornuftig med proviantering i Starbucks og Lagkagehuset. BA-damen viste sig derimod fra sin venligste side og lod os komme før prior. Hurtigt op, gennem security på rekordtid for at finde det første og bedste toilet.
 
Af bitter erfaring fra sidste år, hvor vi blev overrumplet af en temmeligt ineffektive paskontrol, valgte vi at gå til gaten med det samme. Paskontrollen havde opgraderet med en ekstra mand, hvorfor vi kunne gå lige igennem... oven i købet med en kommentar fra den kvindelige paskontrollør, at vi havde nogle velopdragne piger. Hun skulle bare vide... :-)!
 
Vel afsted mod Heathrow næsten til tiden med en del turbulens i starten, ankom vi til London med godt 15 min. forsinkelse og lidt mere stress på, da vi først skulle finde den nye gate. Gatenr. blev fundet og det viste sig, at vi skulle ud i den fjerneste gate vha. deres interne tog. Der var et stykke og med en kone med dårlig knæ, var det lidt en udfordring at nå det til tiden. Det lykkedes... for at vi derefter var ca 50 min. forsinket med vores Airbus 380... Verdens største passagerfly.
 

 

 
Efter en flyvetur på godt 11 timer fra Heathrow til LA, oplevede vi en ekstrem hurtig ekspedition i security og bagageudleveringen. Fra flyet var landet til vi stod ved shuttlebussen til biludlejningen, var der gået 45 min. Det kan man vist ikke tillade sig at klage over.
 
Nu ligger vi på vores hotelværelse, temmelig trætte og klar til at sove. Det er ikke til at forstå, at vi for 24 timer siden stod på en kølig Slagelse station iført 4 kufferter og sandaler. Her kører aircon på fuld tryk for at køle værelset ned. Der er 30 grader, klokken er 23.00 og vi glæder os til knap fire ugers ferie sammen som familie...

Håber at I har lyst til at følge lidt med... :-)

 

  

søndag den 25. juni 2017

Ventetid... spildtid?

Alt er gået helt planmæssigt her til morgen. Vi var oppe i god tid, vores chauffør kom i god tid...


...og kom i lufthsvnen i god tid.... for så at få af vide af de søde British Airways-medarbejdere, at de først åbnede for bagage drop-in 2timer før departure! Vi var netop taget herud for at kunne opleve atmosfæren i lufthavnen inden afgang og få vores første Starbucks frappatino, verdens dyreste, uden at stresse. Nu fik vi den bare nede i ankomsthallen og der er heeeelt ro på.

 
 Når man har god tid og ingen hastværk, er det rart at kunne hjælpe den ældre britiske mand, der ikke kunne komme på wifi! Hvis der er noget jeg er 100 meter mester i, så er det at logge på wifi😊. 

Vi regner med at opdatere bloggen i løbet af dagen, men lige nu står den på 2 timers flyvetur til Heathrow, 2 timers "ventetid"/transfer og 11 timers flyvetur til LA... biludlevering og hotel... vi er forhåbentlig i seng før kl. 8.00 dansk tid😳. 

mandag den 19. juni 2017

5 dage og 12 timer....

I dag er der 5,5 dag til afrejse.
Det er lidt svært at forholde sig til, når nu vi står midt i outrougen for Høng Efterskole årgang 16/17... Eleverne hygger sig med dåseskjul i efterskolens store have, lige ved siden af vores egen have. De skal lige presse de sidste ud af fællesskabet i dette skoleår, for lige om lidt er det slut!
Men inden da skal vi lige nå masser af aktiviteter, den sidste rengøring og galla på afslutningsaftenen før forældrene kommer på "Store tudedag" på fredag😢.