Sidste dag og så hjem...

Lige nu ligger jeg på sofaen på Tranevej 15b i Høng -Danmark og for 26 timer siden var vi klar til at lette, lidt forsinket pga. travlhed på landingsbanerne i JFK-lufthavnen i New York. Det er lige surrealistisk, at man det ene øjeblik står på Times Square eller på 5. Av. i New York... det andet øjeblik hjemme i stille og rolige Høng. Det er kontrasterne, der gør den store forskel og det er denne forskel, der gør at man får øjnene op for det, vi kan sætte pris på og der, hvor vi med fordel kan udvide vores horisont og se mangfoldigheden som en styrke...!

Trætheden overmandede mig og jeg måtte kapitulere til dynerne i går aftes. Jetlag'et har ikke været så slemt det første døgn. Jeg har sovet til kl. 5, mens resten af familien stadig ligger og snuer her op af formiddagen. Jeg håber at det fortsætter sådan for mit vedkommende...

Lige et tilbageblik på de de sidste dage.
Torsdag var sidste hele dag. Det tegnede til fint vejr, så dagen skulle fortrinsvis tilbringes i Central Park. Sidste år nåede vi kun at gå igennem parken fra øst til vest, så denne gang ville vi gerne se lidt mere og opleve stilheden som kontrast til storbyens larm.
Første stop var gensyn med et par lokationer fra filmen Alene hjemme 2, hvor Kevin har lokket de to dumme tyve Marv og Harry med ind i Central Park. Der er en legendarisk scene, hvor fuglekvinden smider fuglefrø ud over Marv og Harry, så fuglene "overfalder" dem. Den foregår ved en bro/viadukt, som vi var NØDT til at finde... :-).

Der ud over gik vi en tur på The Mall, der har dannet kulisse for adskellige kendte film, bla. Forrest Gump, der sidder på en bænk på The Mall.

Her mødte vi bla. disse gadeartister, Desværre fik jeg ikke optaget så meget fra deres optræden, men de var ret dygtige.

Når man går inde i Central Park, ænser man ikke det støjinferno, der er lige ude på den anden side. Her et par billeder, der viser, hvor tæt på, at byen er på parken. Igen... imponerende at den kan få lov til at stå som park, og ikke er overtaget af endnu flere højhuse.

Fra The Mall gik vi videre til det lille område, der hedder Strawberry Field.

Strawberry Fields er et 10.000m² område i New York Citys Central Park, som er dedikeret til minde om musikeren John Lennon. Det er opkaldt efter Lennon/McCartney-sangen "Strawberry Fields Forever".

John Lennon blev dræbt foran hans lejlighed den 8. december 1980. Lejligheden ligger lige over for mindeparken Strawberry Field.

Da vi kom til parken, sad der en del mennesker og lyttede til en sanger/musiker, der naturligvis spillede Beatles-sange.

Sidste aften forsøgte vi at få last-minute-billetter til musicalen Aladdin dog uden held, men så kunne vi jo nyde den sidste aften... i regnvejr, på Times Square.

Bolden i toppen, over "2017" falder ned til midnat nytårsaften

To trætte piger på vej hjem til hotellet efter en lang dag.

Og med disse ord, vil vi takke alle jer, der har fulgt med på bloggen. Det er utroligt, at så mange har vist interesse for at læse om vores oplevelser. Vi aner ikke, hvem I er, men kan se, at der er mellem 90 og 130, der har læst hvert opslag. Tak for tålmodigheden... og tak for nu. 

Mange gode feriehilsner fra familien Specht

Broardwaybilletter og gensyn med tidligere elev...

Vi tager det stiiiiillllleeeee og rooooollliiiiigggt her i New York.
Står sent op og kommer senere i seng, fordi det er så hyggeligt at opleve byen om aftenen. Her til aften gik vi hjem i 26-28 graders varme... fugtig varme, så den er lidt trykkende. Vi drikker rigeligt vand, og kan hurtigt mærke, hvis vi ikke har fået nok. Er der væske underskud, får man lynhurtigt ondt i hovedet og bliver utilpas. Det blev forstærket i dag, af at solen var ret kraftig. Så er det godt, at alle Foodtrucks sælger 1/2 liters vand til 1$... ja de skal jo også leve!. Godt at kursen på dollar er faldet med ca 10% siden vi bestilte rejsen i foråret. Lige nu er kursen nede på 6,45... og vi glæder os (for en begrænset tid) over Trump og alle hans skandaler, fordi de påvirker kursen i negativ retning ;-).

Vi bor på 28. st., en blomstergade. Når vi går ned ad den, er det som at gå gennem en subtropisk regnskov... har kun prøvet det i Randers, men det er en fornøjelse, at gå gennem alle de dufte i en ellers meget trafikeret og beskidt by. Hele gaden er plastret til med blomsterforretninger, vel ca. en 12-15 af slagsen.
Vi havde hjemmefra besluttet, at vi ville se en Broardway-musical. På Times Square sælges restbilletter nedsat med 40-50% af standardprisen et par timer før Showtime. De største af slagsen, Hamilton, Lion King og Alladin, bliver ikke sat på "udsalg", da de bliver revet væk, så vi gik på jagt efter de mindre kendte. Standardprisen på de sekundære musicals ligger på ca. 150-175$ og de store koster ca. 300$ pr. billet. Mens jeg tog op til Central Park efter et kort over parken, så vi kunne forberede os på vores tur der op i morgen, stillede Bente og pigerne sig i kø.

Det er fantastisk hvilken ro, man oplever i det øjeblik, man træder 50 meter ind i Central Park. Tænk sig en gang, at så stor en park, har fået lov til at blive liggende i en så stor Storby! Vi glæder os til roen i morgen.

Efter nogen ventetid på billletterne og udsigten til endnu 45 min. i kø, droppede Bente og pigerne ud af køen.

Times Square

Vi havde nemlig en aftale med en skøn tidligere elev fra Tommerup, AnnSofie, der er her ovre i 3 uger på Summerschool for at læse et fag på hendes Design og kommunikationsuddannelse.
AnnSofie havde jeg i 06/07, så det var godt at se hende igen...

Dejlig at snakke med hende igen og høre om hendes uddannelse og samtidig drøfte "den klassiske rundrejse", som hun og hendes kæreste skal på om 14 dage, når hun er færdig med Summerschool. En lille sjov ting var, at AnnSofie er herovre sammen med 3 andre danske piger. De har lejet en 2/3 værelses lejlighed med udsigt til Central Park af et dansk par, der studerer her ovre. Lejligheden koster normalt 38000,-/mdr. i husleje!!! Det er lidt andre priser end i København, selv om priserne er godt på vej ;-).

Her til aften spiste vi på en ret god restaurant... , The Herold, på hjørnet af Broardway/32. st., da det nok er sidste aften med tid til aftensmaden (hvis vi altså får billetter til musical i morgen).

I får lige et par billeder af deres mange forskellige lamper, indendørs som udendørs...

Og da vi gik hjem, gik der lidt Skyskraber-spir i den. Det sidste er fra Empire State Building.

New York, byen der aldrig sover....

Så gik der alligevel et par dage siden sidste opdatering på bloggen. De første dage var ret uinteressante og de sidste lidt lange...

Vi vender lige tilbage til i lørdags, hvor vi flyttede hotel fra Anaheim til et hotel ved LAX lufthavn, for at været tæt på, når vi skulle flyve tidligt søndag. Undervejs var vi liiiige nødt til at vende forbi et sidste Outlet for at få foretaget de sidste indkøb... troede vi!
Hotellet i LA, lå mindre end 1000 m. fra lufthavnen. Vi var lige forbi, for at afdække, hvilken terminal vi skulle flyve fra. Derefter installerede vi vores bagage og pigerne på hotellet, hvorefter Bente og jeg afleverede udlejningsbilen hos Alamo, der ligger ca. 5 km. fra vores hotel. Egentligt havde vi regnet med at tage en shuttle fra Alamo til lufthavnen og en shuttle derfra til vores hotel, men de søde mennesker hos Alamo, kørte os direkte til vores hotel. Vi havde iøvrigt frygtet at en bule i venstre fordør, som vi erhvervede os en af de første dage, ville give anledning til diskussion og tovtrækkeri om skyld og forsikring, men de konstaterede, at vi havde forsikring og så klarede de resten. Det var iøvrigt en standardforsikring, så bare et godt råd, hvis I lejer biler i USA... lad være med at tage imod alle de ekstra forsikringer mv. udlejningsselskaberne prøver at prakke jer på! Man er fint forsikret i det, der er med automatisk.

TIDLIGT i seng lørdag aften og op før en hvis herre får sko på! 24 timer før afgang havde vi checket os ind og valgt vores sæder, men fordi vi havde bagage med, skulle den afleveres 2 timer før afgang, dvs. kl. 4.30!!! Vi stod derfor op kl. 3.30, stod klar i lobbyen kl. 3.50 til at blive hentet af hotellets shuttle, der kørte hver 15-20 min. døgnet rundt!, Den kom kl. 3.55 og vi var i lufthavnen kl. 4.00...

Vi skulle flyve med United. De har de her vældig smarte selvbetjeningsterminaler, hvor man scanner bordingpas, hvorefter man selv printer en labelstrimmel til kufferten og sætter på. Kl. 4.15 var bagagen afleveret og vi kunne gå til gate. Der er forbløffende mange mennesker i lufthavnen på dette ukristelige tidspunkt, så da caféerne åbnede kl. 4.30, var der lange køer for at få dagens første kaffe. Vi fik købt kaffe/te og lidt morgenmad til alle mand, så vi kunne klare den 5 timers flyvetur på tværs af USA til New York. Flyveturen var faktisk ok, tidspunktet og rejsetiden taget i betragtning. Bente og jeg har begge et par BOSE hovedtelefoner med noise canceling, og med et par alm. ørepropper i først og dem udenpå, er der ikke meget støj, hvorfor jeg vel fik et par timer på øjet.

Dagens største udfordring var vel at finde ind til Penn station fra Newark lufthavnen, fordi tålmodigheden og overskuddet var begrænset for alles vedkommende. Det gik og vi kom frem til vores hotel 3 timer efter landing. Hotellet ligger på 28. street, mellem to subway-stationer, så vi kan hurtigt komme uptown eller downtown.
Herunder får I lige et par stemningsbilleder fra byen, der aldrig sover...

Der havde vist lige været udrykning.... eller også var det tid til aftensmad 😀

Masser af Yellow-cabs

DEN var aldrig gået i Danmark... parkere i fodgængerfeltet!

Udsigten fra vores hotelværelse på 15. etage. Meget charmerende altankasser...

I går mandag, var en dag med afslapning. Vi var her sidste år, så der var ikke VIGTIGE ting vi SKULLE se. Derfor brugte vi dagen på at opleve byen og livet her. Vi endte såmænd med at få købt et par AppleWatches. De var sat væsentligt ned, så det var ikke til at stå for :-).

Turen rundt i byen førte os til den nye World Trade Center -station. Den var ikke færdig sidste år, men nu står den der, meget meget flot, arkitektonisk. I den store centerhall, er der lige nu en udstilling med Michelangelo, hvor en kopi af hans mesterværk fra det Sekstinske kapel er udstillet i fullsize. Læg mærke til damen nede foran. Så får man en fornemmelse af, hvor stort det er!
I dag havde vi booket en gratis rundvisning i Federal Bank Reserve her på Manhattan. Den spændende rundvisning førte os både til en historisk og organisatorisk udstilling og sluttede i kælderen 50 feet eller 17 meter under gadeniveau, hvor vi så lidt af USAs guldreserver. Virkelig en interessant rundvisning, for os alle fire.

Her til aften tog Katrine og jeg ned til færgen, der sejler til Staten Island. Færgen er gratis og sejler forbi Statue of Liberty eller Frihedsgudinden. Sidste år sejlede vi forbi i dagtimerne. Denne gang ville vi se den i solnedgang og når der kom lys på hende. Samtidig kunne vi få taget nogle billeder af Skyline manhattan, som jo også er helt ok...

På vejen hjem måtte vi lige have et billede af vores "nabo"...

Musclebeach og Starstrucked...

Disse dage er ret meget afslapning, derfor ikke de mange opdateringer. De skal nok vende tilbage, når vi vender tilbage til New York i morgen.

Fredag var endnu engang flyttedag, men også afsked med Melissa i Santa Monica. Endnu engang har det været en fornøjelse at besøge "vores" lille cottage. Det har været SÅ rart at have et hus til rådighed, hvor man kan brede sig, men ikke mindst at have to soveværelser... Det er meget klemt, når man skal sove 4 personer på et hotelværelse i en måned. Man kan godt få "spat"! Men det er en del af oplevelsen og en del af ferien. Det er der også læring og oplevelser i :-)...

Nå, fra Santa Monica tog vi til Venice beach. Vi nåede ikke derned for tre år siden, så nu skulle det være. Her kan man da snakke om kontraster... ikke at det er fattigt, men at der er kulturforskel. Santa Monica er det pæne middelklasse-borgerskab, med styr på tingene, husene og haverne. Vores værtsfamilie havde f. eks. Housecleaning og Gardener, der kom og holdte orden på det det hele, selv om Melissa gik hjemme.
Man kunne oplevede det på vejen til Venice, der ligger som nabo til Santa Monica. Husene forandrede sig drastisk, tøjstilen ændrede sig osv. Venice er bestemt et besøg værd, men man skal efter sigende ikke tage dertil om aftenen, hvis man vil ligne sige selv eller have alle sine egendele med hjem bagefter...

Muclebeach, hvor der trænes livligt i fremragende vejr...

Efter Venice kørte vi til Anaheim, hvor vi har haft to overnatninger. Anaheim fordi vi skulle besøge Disneyland. Pigerne har ønsket at komme i Disneyland i SÅ mange år, så nu skulle det være, inden de blev for gamle til at synes, at det er sjovt.
TIDLIGT op, lidt morgenmad og så i rask gang (1,3 km) til Disneyland, så vi kunne stå klar i god tid ved indgangen inden de åbnede kl. 8. Der er en ret speciel stemning ... forventningsfulde og glade mennesker.
Efter 4-5 forlystelser, hvor der ikke var de vilde køer, kunne vi begynde at fornemme at Disneyland var begyndt at vågne.

Ved 10-tiden var der efterhånden rigtig mange mennesker, ikke overfyldt, men så mange at køerne til forlystelserne blev meget lange... op til 1 times ventetid. Det var her, at pigerne gik i selvsving og blev Starstrucked. Mange af Disneykarakterene stod eller gik rundt rundt omkring i parken så man kunne få taget billeder sammen med dem. Det gik der sport i... så her får I et par billeder

Parken er virkelig flot med mange gennemførte detaljer, både i huse og rekvisitter. Blandt andet Denne flotte hjuldamper a la Missisippi og det gamle sørøverskib. Vi kom forbi denne karussel, hvor et af parkens mange småbands pludselig fik lyst til at køre med på en tur og spille samtidig :-).

Midt på eftermiddagen var der et af dagens store parader. Vi har før set store parader, bla. ifm. 4. of july. Denne parade inkluderde stort set alle de kendte Disneyfigurer og var fantastisk flot. Vi havde tiltusket os 1. parket og havde derfor et ret godt udsyn til paraden.

Efter en dag på 13-14 timer på farten og godt 20000 skridt i fødderne, vendte vi snuden mod hotellet for at se det gigantiske fyrværkeri sådan lidt på afstand. Katrine måtte kapitulerer kort inde i fyrværkeriet og Sarah bad om at måtte sove tidligt, for det var SÅ trætte efter en lang og oplevelsesrig dag...