onsdag den 5. juli 2017

Happy 4.th of July...

For en gangs skyld kunne vi sove længe, eller ligge og snue i lidt længere tid. Eneste bagkant var, at vi skulle have pakket vores bagage sammen og afleveret vores nøgler i receptionen inden kl. 12. Da vi ankom i går, blev vi tilbudt at flytte højere op, da vores værelse nærmest var et udstillingsvindue for alle, der gik forbi ude på svalegangen og tilmed var meget mørkt.
Første opgave var at få købt 3-dages pas til bus og sporvogne i Walgreen, et supermarked, der lå 100 meter fra vores hotel. Vi havde glædet os til gensynet med de gamle sporvogne, så nu kunne vi bare køre løs. Første stop var Fischermens Walf, stedet hvor der er massere af liv og butikker. Pigerne ville gerne spise på Applebees til aften, så vi forsøgte at reservere bord, dog uden held. Vi var blevet sultne, så næsen blev sat mod vores gamle stamDiner, Mels drive-in, for at indtage dagens første måltid.
Turen derud foregik i sporvogn eller Tram, som de gamle sporvogne kaldes... her et par billeder fra turen ud til Mels




Nogen gange får man lov til at stå på trinbrættet uden på sporvognen. 



Sarahs portion!

Stedet lignede sig selv, men betjeningen og serveringen var ikke lige så hurtig, som Rose var for 3 år siden :-)... Der var dog rigelig mad i de 3 portioner, vi plejer at bestille til os 4. Rigeligt!
Da vi skulle hjem fra Mels, var de begyndt at køre sporvognene i depot. De kørte ikke efter kl. 15, pga. 4. of July, så vi fik en god gåtur hjem til hotellet.

California street er ikke den stejleste gade i San Francisco
En af de mange udvendige brandtrapper

Resten af eftermiddagen gik med at finde varmt tøj og sko til familien Specht. Det er ret køligt og planen hjemmefra var, at vi skulle købe noget varmere tøj her, da vi ikke ville slæbe det med hjemmefra. Det skulle dog vise sig at være et større projekt. Vi fik dog købt lidt og skrabet sammen i kufferterne, så vi kunne holde varmen ;-)...

Ved Applebees fik vi et nr. og besked om at der var ca 1 times ventetid, så vi gik ned for at se på de forskellige optrædender, der var i anledning af Independence day. Der var rigtig mange mennesker i byen for at hygge sig og fejre dagen. Alt lige fra Standup og levende musik til speedmalere, der laver de her malerier med spraymaling - nogen flottere end andre.

Tiden fordrives inden maden... nu var der jo wifi :-)

Efter maden på Applebees gik vi ned på havnefronten lige tids nok til at opleve fyrværkeriet. Fra 2014 ved vi, at det er meget imponerende. I år blev det lidt en flad fornemmelse, pga. de meget lavthængende skyer.


Pigen havde heldigvis taget sit eget "fyrværkeri" med...

På vejen hen til busserne fik vi tilfældigvis øje på denne forretning -Rocky Mountain Chockolate factory. Her har de de mest fantastiske chokolade glaserede æbler. De kan varmt anbefales, hvis I rammer den butik.



2 kommentarer:

  1. Hej med jer:-)
    Forsøger mig lige med en hilsen...
    Tusinde tak for fantastiske beretninger og flotte billeder! Det lyder til at I får set og oplevet en masse i skønne Calif.
    Mange hilsner til jer alle.
    Pernille

    SvarSlet
  2. Hej Pernille
    Vi sidder lige på Mels og er klar til den sidste morgenmad i SF. Nu glæder vi os til varmen...igem😊🇺🇸🇺🇸🇺🇸
    Kh. Thorkild og resten af familien

    SvarSlet